mandag den 21. januar 2013

I fuldt flor!

Der er forår i stuen hjemme hos mig! Jeg elsker at pifte stuerne op med lækre farver, og det er en fordel at de kun er der kortvarigt, så nye farver kan titte frem!





søndag den 20. januar 2013

Lidt morgen-krea-hygge...

Efter at have været en meget kedelig, sofaliggende, hostende og små syg mor det meste af weekenden, så måtte jeg lige hygge lidt med ungerne her til morgen. Vi har malet billeder, dryppet stearin og spist pandekager til morgenmad.


# smukt når lyset bryder igennem alle farverne


# Dette arbejde kan selvfølgelig kun udføres i prinsesse outfit




# Valdemar fik kun lov at lege med de slukkede lys. 
Til gengæld fik han malet et fint billede, som vi har hængt op i vinduet med masking tape








lørdag den 19. januar 2013

Fastelavnskostumer

Jeg ligger her under dynen, med kæmpe forkølelse. Så det giver lidt ekstra tid, til at kigge efter dette års fastelavnskostumer. Sidste år købte jeg kostumer hos blikfangskostumer.dk, og kan virkelig anbefale dem. Kostumerne er billige, fin kvalitet og så er der en del at vælge imellem. Der er kostumer til både børn og voksne!


Jeg har fået en bestilling på et Klokkeblomst kostume fra Anna, så jeg er på jagt efter en grøn fe!

tirsdag den 8. januar 2013

En længe ventet dag!

Ja det er ikke det helt vilde, men alligevel har det været en helt speciel dag i dag. Jeg har haft studie dag, helt for mig selv. Som jeg før har nævnt, er jeg de næste par måneder i gang med et diplom modul i Social inklusion, i forbindelse med videreuddannelse ovenpå min alm. pædagog uddannelse. Det er min arbejdsplads der har sendt mig afsted, og jeg føler mig rigtig heldig. Det er luksus at være studerende, hvor al litteratur bliver betalt og leveret, jeg skal bare møde op til undervisning, læse en masse og så lige aflevere en opgave og klare en mundtlig eksamen som afslutning. Men jeg nyder det! Det er fantastisk at lære noget nyt, oven i købet om et rigtig spændende emne. Lige få en pause fra den almindelige hverdag, og faktisk have studie dage, hvor der bare skal læses og læres. Men midt i alt den læsning er det godt med lidt luft, så jeg gik en skøn tur i gråvejret, med god musik i ørerne.....

Selvom jeg elsker mit arbejde som vuggestue pædagog, så er det også fedt med en periode, hvor jeg kun skal tage mig af mig selv og mine egne børn. Og så er jeg forhåbentligt en endnu dygtigere pædagog, når jeg i slutningen af februar vender tilbage til mine 13 dejlige rollinger i vuggeren!










mandag den 7. januar 2013

Portræt 2012

Igen i år har jeg taget fotos af børnene, dels til vores egne vægge og dels til julegaver til familien. Jeg nyder normalt at tage disse billeder, men pyha det trak tænder ud denne gang. Lyset var bestemt ikke med mig, børnene var heller ikke rigtig med mig (læs: fuld af krudt og ballade). Jeg havde egentlig tænkt mig at skrotte dem og tage nogle nye, men de endte alligevel under juletræet, og det var vidst okay, det var jo sådan de var lige netop den dag, en november dag i 2012!








(ja det er' et grin)


Her kan du se mine portrætter fra sidste år

søndag den 6. januar 2013

søger med lys og lygte...

efter disse skønne sommer/overgangsjakker fra mærket Ziestha! Jeg har lige fået øjnene op for det lækre mærke, som falder lige i min smag. Men desværre er det ikke helt nemt at få fingrene i lige netop disse to jakker, for jeg har søgt på nettet hele eftermiddagen. 

Så hvis du, eller en du kender ligger inde med drengejakken i str. 98 eller pigejakken i str. 110/116, og ikke skal bruge dem mere, så er jeg meget interesseret i at høre om det og evt. købe dem.

skriv gerne til mig på mail 
mettek.lauritzen@gmail.com



tirsdag den 1. januar 2013

2013....

hvad mon du bringer??

Jeg håber i alle kom godt ind i det nye år, det gjorde jeg ihvertfald. I selskab med gode venner og familien, hoppede vi ind i et forhåbentligt spændende 2013. Det er ihvertfald tid til nye tider, på flere måder! Jeg ser allerede frem til foråret, og forsøger at bringe det lidt ind i stuen med friske blomster og lyse farver.

Forandring fryder og derfor måtte jeg også lige trylle et nyt blogdesign frem....
lidt mere enkelt, men stadig med farve på.


#mine to skønne unger, nød nytårsaften og fik truttet sig ind i det nye år!


#min første kransekage 
(med lidt hjælp fra Mette Blomsterberg)


#nytårsbordet


#forår i stuen