tirsdag den 8. januar 2013

En længe ventet dag!

Ja det er ikke det helt vilde, men alligevel har det været en helt speciel dag i dag. Jeg har haft studie dag, helt for mig selv. Som jeg før har nævnt, er jeg de næste par måneder i gang med et diplom modul i Social inklusion, i forbindelse med videreuddannelse ovenpå min alm. pædagog uddannelse. Det er min arbejdsplads der har sendt mig afsted, og jeg føler mig rigtig heldig. Det er luksus at være studerende, hvor al litteratur bliver betalt og leveret, jeg skal bare møde op til undervisning, læse en masse og så lige aflevere en opgave og klare en mundtlig eksamen som afslutning. Men jeg nyder det! Det er fantastisk at lære noget nyt, oven i købet om et rigtig spændende emne. Lige få en pause fra den almindelige hverdag, og faktisk have studie dage, hvor der bare skal læses og læres. Men midt i alt den læsning er det godt med lidt luft, så jeg gik en skøn tur i gråvejret, med god musik i ørerne.....

Selvom jeg elsker mit arbejde som vuggestue pædagog, så er det også fedt med en periode, hvor jeg kun skal tage mig af mig selv og mine egne børn. Og så er jeg forhåbentligt en endnu dygtigere pædagog, når jeg i slutningen af februar vender tilbage til mine 13 dejlige rollinger i vuggeren!










8 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Det lyder som en rigtig god dag;o)

FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

Hvor er det bare skønt, at nogen kan se lys i tågen.
Tænk, jeg skulle bare gå ud af døren, så ville jeg se de samme ting, som dig.....
Held og lykke med det.
....og så er det i øvrigt nogle rigtig gode fotos af dine guldklumper, Mette Kathrine.
Kh. Lene.

Rikke sagde ...

Det lyder skønt og ser skønt ud, Mette! :)
Glæder mig til jeg bliver studerende om 23 dage og kan slappe lidt mere af herhjemme indimellem ;)
Kh Rikke
www.bareschoen.blogspot.com

Mette Kathrine Lauritzen sagde ...

Charlotte - det kan du lige tro det var :D

Lene - ja selv i det vejr er her skønt hvor vi bor!

Rikke - det bliver garanteret rigtig dejligt for dig :D Jeg kan godt forstå du glæder dig!

Helena sagde ...

Hold fast hvor er det bare lækkert for dig Mette. Jeg er jo selv igang med pædagoguddannelsen på nu 6. sem. Og jeg nyder hvert øjeblik at være studerende. Tror jeg kommer til at savne det at være studernde, nu her når jeg snart er færdig.

Dog skal der lige overstås et par eksamner forinden:-)

Jill Rasmussen sagde ...

Kære Mette

Tillykke med dit studie, dejligt med 13 anderledes og lærerige uger....

Man er ikke i tvivl om at det er noget du sætte stor pris på, og dine billeder taler meget for sig selv, er slet ikke i tvivl om at du har haft en god dag :O)

Knus fra Jill

Rikke Røjkjær sagde ...

Dejligt indlæg.
At kunne nyde det man er i...og ligesåvel glæde sig til at komme tilbage til det vante....det er god stil!
Fortsat god fornøjelse med den sociale inklusion.

Mette Kathrine Lauritzen sagde ...

Helena . jeg kan godt forstå du nyder det. Seminarietiden var helt klart en af de bedste og sjoveste i mit liv! Og selvom pædagogarbejdet i virkeligheden kan være virkelig udfordrende, så er det også rigtig sjovt og helt fantastisk. Så det kan du også roligt glæde dig til.

Jill - tak, det er desværre kun 7 uger, men de skal nydes og jeg suger masser af ny viden til mig.

Rikke - tak. Ja jeg gør mit bedste for at leve i nuet, nogle gange lidt for meget, så jeg glemmer at planlægge frem i tiden he he.... men hva!