torsdag den 12. juli 2012

4,8 års fødselsdag!

Når man har sådan et decemberbarn (2 dage før juleaften), så kan det godt være svært at invitere til fødselsdag på den rigtige dag! Nu har Anna nået en alder, hvor det begynder at betyde noget at få lov at holde fødselsdag, så vi er ved at forberede hendes 4,8 års fødselsdagsfest (september)! Kun de aller nærmeste veninder er inviteret (da Annas børnehave desværre ikke tager hjem til fødselsdag og ikke er stueopdelt!)

Anna har selv valgt kort, kuverter, klistermærker og har selv skrevet navnene i kortene. Jeg synes de er blevet så fine. Det er ikke helt tilfældigt hvordan klistermærkerne er blevet sat og hun nød virkelig at få lov til at lave dem! Bemærk de 4 blomster øverst til venstre, meget nøje planlagt :D




6 kommentarer:

englen sagde ...

Hvor dejligt med en før fødselsdag. Jeg er selv julebarn, 27 dec, og faktisk kan jeg ikke huske fødselsdage for venner. Så gad vide om vi overhovedet har haft det i sin tid.

Trine - Søhesten sagde ...

Dejligt lige at læse om hvordan I gør. Jeg har nemlig en i maven, som meget vel ku blive et julebarn :-) Vi forældre har snakket lidt om, hvordan man lige gør med fødselsdags-fejring, da der jo i forvejen er rigeligt at se til i slutningen af dec.
Nu må vi se om det bliver et problem eller ej, men rart lige at høre hvordan I har tacklet det :-)

Maria på Abeslottet sagde ...

Sikke en god ide og fine kort :-)
Jeg er selv fra den 27. december, så jeg ved hvor svært det har været at holde fødselsdag, og stadig kan være..

FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

Er der lige en, der slægter sin mor på ???? Det er SÅ skønt, når man kan dele....
Ole er jo fra d. 28. dec. og vi har næsten aldrig haft børnefødselsdag, det havde han ikke lyst til.
Derfor blev det ofte til julefrokostfødselsdag...
Kh. Lene.

Malou sagde ...

Hvor er det nogle fine kort hun har lavet:-)

Mette Kathrine sagde ...

englen - vi har altid syntes det var så vigtigt at Anna ikke skulle føle at det var svært at have fødselsdag op til jul. Vi har ind til nu altid holdt hendes fødselsdag på selve dagen, bare for familien. Smadder hyggeligt, men også lidt presset for alle. Så nu har vi ihvertfald startet én ny tradition. Så må vi se hvornår vi inviterer familien når den tid kommer.

Trine - jeg synes det sværeste er at hun får så mange gaver lige oven i hinanden. Det har nogle gange været alt for meget for hende. Selve det at fejre dagen er kun hyggeligt :D

Maria - ja det kan ikke være helt nemt! Vi hørte også meget for det, "det var dårlig planlagt" fra smarte mennesker, da jeg ventede mig og afslørede min terminsdato. Men det var altså hyggeligt at få sådan et lille julebarn :D

Lene - ja julefrokostfødseladag har jeg også overvejet, ihvertfald for familien. Så kan man inviterer veninderne om sommeren til "garden party" :D

Malou - ja de blev rigtig fine og hun var SÅ stolt af dem!