tirsdag den 24. januar 2012

Himlen har fået endnu en stjerne.....

Igår kl. 15.50 sov min dejlige, stærke farmor ind! Hun blev 91 år og døde af alderdom, med sin ene søn ved sin side. Hvis det stod til hende, så skulle jeg nok ikke skrive dette indlæg. For hun var den type, der ikke synes at man skulle gøre noget væsen af sig. Men som hendes barnebarn, og født i en tid, hvor man godt må sige noget godt om andre mennesker, så synes jeg hele verden skal vide, at hun var verdens bedste farmor.

Hun gik bort, efter at have levet et godt og langt liv i medgang og modgang. Hun nåede at opleve at få 2 oldebørn, som hun nød at få besøg af. Desværre oplevede hun også at miste sin ene søn (min far) for knap 2 år siden. Men heldigvis havde hun også en søn, der kom hos hende ofte, og tog sig af hende til det sidste. I den sidste uges tid, har vi besøgt hende på skift, holdt hende i hånden og været ved hendes side.

Egentlig skulle jeg tage mig lidt sammen til dette indlæg, men der er også en slags terapi at få sat ord på og fortælle jer om min elskede farmor. Hun betød så meget for mig!

Som barn var jeg ofte hos min farmor og farfar. Når mine forældre arbejdede, blev jeg passet i mit 2. barndomshjem, som jeg kalder det. Jeg nåede kun at gå i børnehave i kort tid, ellers tog min farmor og farfar sig af mig. Jeg har så mange gode minder fra den tid, i et hjem med hygge, forkælelse, hjertevarme og ro, i en tid hvor bedsteforældre var 100% bedsteforældre!

Jeg er så taknemlig for at jeg fik lov til at beholde min farmor i så mange år. Min farfar gik bort da jeg var 12 år, og ham var jeg meget tæt knyttet til. I alle de resterende år af hendes liv, fik jeg lov til at komme lidt tættere på hende, og det sætter jeg stor pris på. Selvom det er sørgeligt at sige farvel, så synes jeg også hun kom godt herfra. Tænk at få lov at leve i 91 år og gå bort i stilhed, med familie ved sin side.

I dag blev hun lagt i sin kiste, vi sang hende ud fra plejehjemmet. På fredag skal hun bisættes og sendes endeligt afsted.


min farmor og jeg



farmor og farfar og lille mig i deres gamle lejlighed


Sommer i farmor og farfars sommerhus 
(det bedste sted i verden)


Anna og oldemor. Hun holdt så meget af Anna og vi hyggede os med at besøge hende på plejehjemmet. Når Anna kom livede hun op og kunne pludselig en hel masse.


!

11 kommentarer:

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Kondoler - det er altid svært og trist når man mister nogle man holder af. Men det er jo dejligt at tænke på at din farmor nåede at få et langt og godt liv og at hun nåede at møde sine oldebørn.
Sender tanker til dig og din familie.

Camilla

Stine -Auvills univers sagde ...

Ja, selv om de har levet et langt liv, så er det svært at sige farvel.
Jeg går og venter på at skulle igennem det samme. Har 2 bedsteforældre på 89 og en på 85, og de lever jo desværre ikke for evigt.
Jeg er også specielt knyttet til farmor og er ikke i tvivl om, at det blive den der bliver sværest at komme igennem.
Jeg håber, at det bliver en smuk dag på fredag, så din farmor kan komme afsted herfra på smukkeste vis.
Kram

Lena sagde ...

Kondoler - Håber du i denne svære tid kan finde de lyse minder frem om din farmor, og det lyder det som om du kan. Selv om det er svært at sige farvel til nogen man holder af, så synes jeg også det er rigtig svært at skulle fortælle og forklare børnene hvad der er sket og hvorfor. Da vi mistede min mands bedsteforældre med 3 mdr. mellemrum, lånte vi en bog ved bedemanden, som hedder " Hvor går man hen, når man går bort". Den er rigtig god. Bare et lille tip.
Håber I får en god dag på fredag, og får sagt pænt farvel.
God aften.
Kh

Eva sagde ...

Tanker til dig i en svær tid :) Det er et smukt indlæg du har skrevet og nogle skønne billeder!

Mette Kathrine sagde ...

tusind tak for jeres søde tanker og ord!

Lena - ja den bog er rigtig god, vi har 2 eksemplare. Vi har snakket meget om det, og Anna tager det meget naturligt. Så det er rart at hun tager det helt stille og roligt, det gør det lidt nemmere for mor her :D

Laila sagde ...

Det gør mig ondt at høre, at din farmor er gået bort, men samtidig glædede det mig meget at se de fine, gamle familiebilleder, der oser af skønne minder, som jeg er sikker på gør det lidt lettere for dig i denne svære stund...det at have børn at dele tanker og følelser med er også så befriende på mange måder, for de siger jo tingene lige ud, hvilket kan give mange gode samtaler også om svære emner som døden.

Knus

Randi B. Jensen sagde ...

Det er et rigtig fint indlæg, du har lavet om din farmor, og det er muligt, at hun ikke vil synes, der skulle gøres væsen af hende, men jeg tror, at hun vil have været meget stolt, hvis hun havde set det.
Jeg var selv på din alder, da jeg mistede min farmor, som jeg også stod meget nær. Savnet var stor og pludselig synes jeg, der var så mange ting, jeg ikke havde fået spurgt om og aldrig vil få svar på, men som en sagde til mig efter hendes begravelse, det er den rigtige rækkefølge og hun har haft et langt og godt liv.
Jeg sender dig en varm tanke i en svær tid.

pif paf puf aka Lea. sagde ...

Kondolerer. Det er altid trist når nogen går bort. :-( Sikke skønne billeder, som oser af gode minder. Godt at du/I har så mange af dem. :-)

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Jeg bliver helt rørt over dit indlæg...
Lille farmor... Nu er hun i evighedernes land. 91 år, så er det okay at takke af. Men det ændre ikke på tabet og savnet som kommer.
Du har ihvertfald lige sørget for at skrive en lille bid af hendes historie - store fødder sætter også store spor.

Mette Kathrine sagde ...

tusind tak til jer alle for jeres søde kommentarer, det varmer rigtig rigtig meget!

Jill sagde ...

Kære søde Mette, sikken et fantastisk og stærkt indlæg. Det må have været fantastisk at have haft så tæt et forhold til en bedsteforældre, men hvor er det trist når de skal bort. Mon ikke det er farmor der i dag har skænket vores børn et lille dejligt lag sne??? Det tror jeg helt bestemt efter at have læst dit indlæg.

1000 tak for dine fantastiske hilsner. Det er helt ubeskriveligt og fantastisk at få så mange dejlige hilsner. Jeg har suget hvert et kram, tanke og hilsen til mig og endnu engang har Blog-land vist mig, hvor uundværligt dette lille univers er.
Det er en rigtig hård tid, men jeg vælger at se det fra den gode side, nu giver det mig en frihed til bare at være mig hver anden weekend og det er helt sikkert at, hvis vi kan få det arrangeret så skal en af mine weekender tilbringes i dit og Fru Hygges selskab.

Til trods for omstændighederne, så vil jeg ønske dig og dine en rigtig dejlig weekend.
Mange knus fra Jill