fredag den 30. september 2011

Farverige bolde på snor.....

Jeg er meget lun på disse små, søde bolde på snor. De giver lidt spræl til børneværelset, og er et godt alternativ til den populære flagranke. Jeg så den første gang hos Puk og den faldt lige i min smag. Jeg har netop hæklet 2, som skal med på marked d. 9. oktober...




selv, har jeg en hængende på børneværelset i sommerhuset




torsdag den 29. september 2011

Kaj Kaj Kaj ja det er mig!

Jeg skulle lige prøve, (som så mange andre i blogland) at hækle en Kaj kage. Denne her er en test, men det gik faktisk lidt bedre end jeg havde forventet. Jeg forsøgte at følge en opskrift, men synes ikke den gik helt ind på lystavlen, så jeg hæklede videre på slump. Men det vigtigste var at min datter sagtens kunne se, at det var en Kaj kage, det er godt nok til mig :D




Og så kunne man jo lige pimpe sin hæklenål, når nu den var varm. Så den blev lige smykket med lidt masking tape. Ja dog med en lille fold, men i kan nok se ideen :D



onsdag den 28. september 2011

Hjemvendt fra en dejlig kreaaften....

hvor er det skønt og livsbekræftende at kende nogle mennesker, der står lidt samme sted som en selv i livet. Med lignende drømme og ideer inden for kreativitet, familieliv og drømme. Jeg er lige netop hjemvendt fra en super hyggelig kreaaften hos Fru Hygge. Vi har en krea gruppe, hvor vi er 3 kreative sjæle, der alle hedder Mette og alle er vuggestuepædagoger (hø hø lidt pudsigt!)

Vi mødes hver 2. onsdag, hvor vi hygger, strikker, syer, hækler osv. Snakker om hverdagen i en småbørns familie og deler masser af tanker og ideer. Hvor er jeg taknemmelig for at have sådan nogle mennesker i mit liv, DET giver mig overskud og energi!!

Lige nu har vi planer om et lille hyggeligt julemarked, så der flyver ideer og tanker rundt i rummet, når vi mødes!


tirsdag den 27. september 2011

Den lille kravlende mindstemand!

I fredags skete det længe ventede! Valdemar kom op på alle 4 og kravlede derudaf. Det skete mens mor her var på arbejde, men heldigvis var far hjemme til at se det skønne syn.



mandag den 26. september 2011

Jeg er simpelthen blevet skribent på forældremanualen...

Og det er jeg super glad for! Måske kender du foraeldremanualen.dk allerede, ellers kan du da lige tage et kig forbi. Her finder du gode råd, tips og tricks til livet som forældre, og hvem har ikke brug for det af og til.

Forleden søgte de nogle nye skribenter. Det sprang jeg på og har altså nu fået lov til, at skrible på deres sider i ny og næ.


torsdag den 22. september 2011

Fødselsdagsgave til en lille ung mand....

I dag skal vi til fødselsdag hos min mands nevø! Han fylder 2 år, og så er det vidst på tide med noget sejt legetøj!! Som i kan se vil de ikke rigtig blive i skoven (kassen) de store dyr fra fortiden!!






Jeg fandt lige en ekstra gave, som er et stort hit i vuggestuen. En stor bog med biler, som er pakket ind og lukket af med et stort 2-tal. Mon ikke den falder i god jord?


onsdag den 21. september 2011

Blog award!


Jeg er blevet tildelt en blog award, af June med bloggen Vanflittig! Tusind tak for det :D
Det er jo en award, der skal gives videre til nogle af de blogs, man har opdaget for nylig!

Reglerne er:


1. Takke og linke tilbage til den person, der tildelte mig awarden.

Tak June, det er hermed gjort!

2. Give den videre til 8 andre bloggere , som jeg har opdaget for nylig.

Nå ja, 8 er jo også lidt mange, så jeg tror jeg nøjes med 5! Men here it goes.....


De 5 fantastiske blogs, som måske ikke er nye i blogland, men for mig er de lidt nye:

1: Herligheder - en skøn blog og en skøn krea-kvinde bag skærmen, som laver de sejeste tips og tricks. Tjek den ud :D

2: Mor til Mernee - en kreativ mor, der har indrettet det lækreste hjem med fine pasteller og flotte farver. Jeg kigger især ind til hende, når jeg skal have noget rart at kigge på :D
3: Cloud Cake - Line laver fine smykker og hårpynt i friske, glade farver!

4: Signes Cat - Cat er ret så ferm på en hæklenål, og hendes side er et besøg værd, hvis du vil inspireres til lidt vinterhækling (hue og vanter bl.a.)

5: Auvills univers - kig ind hos en rigtig dygtig sy-krea-pige!! Hun ved altså hvordan pedalen skal trædes på en symaskine :D


3. Kontakte de 8 bloggere og fortælle dem om deres pris.


yes, det skal jeg nok!

4. Fortælle 8 ting om mig selv:

1: Jeg er vild med "Toppen af poppen" på tv2
2: Jeg er midt i nogle nye ting i mit liv, kan jeg mærke og ved ikke hvor det ender...
3: Jeg hader når folk misforstår mig (tror jeg er en anden end den jeg er)
4: Jeg går sjældent i stiletter (det har jeg aldrig vænnet mig rigtig til, men synes de er pisse flotte)
5: Jeg holder hårdt på mit fredagsslik om fredagen og bliver lidt tøsesur, hvis min mand synes vi skal droppe det engang imellem :(
6: Jeg er alt for selvkritisk, men arbejder konstant med at være mere "ligeglad"
7: Jeg elsker, at jeg er ved at finde ind til min datter igen, efter et hårdt år med trodsalder, storesøsterrolle, afsavn til mor her, børnehavestart osv.
8: Jeg skal åbne institutionen i morgen tidlig, puuuh jeg skal tidlig op...må hellere snart gå i seng!

søndag den 18. september 2011

Kom med til et super hyggeligt marked....

Søndag d. 9. oktober er der "Second Hand Tøjmarked" m.m., kl. 10 i Tømmeruphallen ved Kalundborg, Så hvis du bor på sjælland, så synes jeg da lige du skulle kigge forbi  :D Du kan læse mere om det her!
(og nej Københavnere der er IKKE langt, jeg kører selv til Hørsholm i dag for at gå på marked)

Jeg skal selv have en stand på markedet, hvor du kan købe en del af de ting jeg laver + en masse brugt børnetøj!

Det er et super hyggeligt marked, hvor du evt. kan finde dine børns "nye" flyverdragt, tøj til børn og voksne. Og nogle gør som jeg, og kombinerer det med at sælge ud af deres kreative udskejelser :D

Håber du har lyst til at kigge forbi, eller evt. selv leje en stand!

Her er en af de ting, jeg skal have med på marked, du kan se mere her og her!









fredag den 16. september 2011

Billeder til børn og barnlige sjæle.....

Da jeg holdte krea aften i onsdags, fik jeg kreeret disse billeder, som jeg skal have med på marked d. 9. oktober. Der var et par stykker mere, som jeg byttede med Fru Hygge, for et af hendes skønne rensdyr! Dem kan du se på hendes blog her!

(Der er mere på vej fra min hånd, som sættes til salg på marked d. 9. oktober ved et tøjmarked i Kalundborg og julemarked slut. november/start december!)










mandag den 12. september 2011

Jeg har købt min første "2011 - juleting"....



er den ikke skøn?? - julerensdyr fra søde Mette, med bloggen Fru Hygge!
Hvis du kunne tænke dig at få fingrene i et rensdyr, så kan du sikkert købe et i hendes blog butik, hvor du også finder en masse andre lækkerier fra en meget kyndig syerske!

søndag den 11. september 2011

40 års fødselsdag i billeder!

Igår var vi til den skønneste 2x40 års fødselsdag hos min bror og svigerinde i Roskilde. Jeg var fotograf og her kan i se et lille udpluk, af de billeder der kom ud af det.

Vi startede på museumshavnen ved Vikingeskibene, hvor vi skulle sejle i et smukt sejlskib over til den anden side af fjorden, til restaurant Vigen, hvor festen skulle holdes.


værksted med en masse ruller reb, smukt syn









Udsigten fra restaurant Vigen

lørdag den 10. september 2011

Leg med masking tape....

For et stykke tid siden legede jeg (endnu engang) lidt med masking tape. Det var meningen jeg ville bruge det som et slags logo, men synes ikke det fungerede alligevel. Tilgengæld har jeg planer om at det skal i en ramme og op på væggen.


sommer


efterår

fredag den 9. september 2011

Fødselsdags cupcakes!

I mandags havde jeg disse lækre cupcakes med på arbejde, fordi jeg havde fødselsdag d. 3 september! Og ja de var ret populære :D





torsdag den 8. september 2011

Pakkeleg, skynd dig hvis du vil være med!

Uha hvor tiden flyver fra mig og min lille blog, nu hvor jeg går på arbejde igen! Men et lille skub, gav jeg mig selv, da jeg meldte mig til, at deltage i pakkeleg hos søde Lene!


Her er hvad jeg fik med posten i dag.....



4 stykker lækkert stof
1 lille minikarsefarm
1 pose skindblomster
en dejlig samling knapper!!

Tusind tak Lene!

Nu skal jeg så sende en pakke tilbage til Lene og måske til dig!!
Hvis du har lyst til at deltage, så skal du skynde dig at skrive en kommentar herunder. De to første der melder sig på banen, får en pakke af mig! Derefter skal de sende en pakke retur til mig, og fortsætte legen med to andre. Man modtager 3 gaver og sender 3 gaver!!

Håber der er nogen der vil være med :D

lørdag den 3. september 2011

I dag er det min fødselsdag!!

Og sikke en dejlig dag jeg har haft! Her er noget af dagen i billeder...



Der blev dækket morgenbord og hentet morgenbrød



Smækkede lige en hurtig lagkage sammen, med blandede friske bær og hvid chokolade, kagecreme, glasur og flødeskum mmmm!!!


en smuk buket fra mine svigerforældre


Endnu en smuk buket og en smuk Kähler vase fra min mor og hendes mand


Billedetbladet og stearinlys fra mine børn

Vi sluttede dagen af med en middag for familien "sovs og kartofler" (læs: undertegnet, mand og to børn) på Jensens bøfhus. Det er bare så nemt at have børn med der, og det var super hyggeligt! Det var en del af gaven fra min søde mand. Derudover har vi givet hinanden en koncert billet, til Allan Olsen Solo i starten af November. Endnu en musiker, jeg er stor fan af!!!



Og så er der nok nogen der sidder derude og siger, jamen er det ikke ham.....

Jo det er ham der spiller sammen med Lars Lilholt og Johnny Madsen, men Allan Olsen er altså i en klasse for sig og jeg kan virkelig anbefale jer at opleve ham live. I vil helt sikkert gå derfra, med en masse gode historier, god musik fra en dygtig guitarist, og et godt smil på læben.

Håber i har nydt dagen ligeså meget som jeg har. Det er jo en helt speciel dag jeg er født på, det var nemlig den dag at Danmark måtte tage afsked med Dirch Passer, for lige præcis 31 år siden! Så selvom han ikke lever mere, så må jeg dele dagen lidt med ham i disse "Dirch" tider, og det er nu også ganske okay!