mandag den 30. maj 2011

Billeder fra Temaaften og en gave fra pakkeleg...

Ca. 1 gang om måneden afholder vi en temaaften sammen med et af vores vennepar! Det går ud på at værtsparret bestemmer et tema, f.eks. 80'er, konfirmations-, sommerhustema! Og det må gerne være rigtig usmageligt mht. tøj og oppyntning. Det vigtigste er, at maden passer ind under temaet. Denne gang var det vores tur, og vi havde "sommerhus" som tema! Så menuen stod på rejemad, stegt flæsk med persillesovs og jordbær med vaniliecreme- og is! Det er meget sjovt for det er jo forskelligt hvad man forbinder med sommerhus. For mig er det lidt Danmark i gamle dage. Jeg voksede næsten op i min farmor og farfars sommerhus i 80'erne. Med madam blå, stegt flæsk med persillesovs, min farmors små forklæder og håndopvask. Et rigtig dejligt barndomsminde!!


Her der lidt billeder fra vores aften. Vi var også klædt ud, men fik desværre ikke taget billeder af det.


vores bord med en gammel dug, blomstrede servietter, rejemad og syrener i vasen


forretten


rød, grøn og citronvand (det kan man jo ikke opdrive mere, så det må erstattes med en lemonsodavand


et lille Madam Blå set up!


Pakkeleg!

I skal selvfølgelig også have lidt billeder fra en gave jeg modtog i pakkelegen fra Camilla




fredag den 27. maj 2011

Så er huset til salg!

Så er vores hus sat til salg. Det er en helt anden oplevelse at se salgsopstillingen denne gang. Sidst tog vi selv billeder, men det er noget bedre med en rigtig fotograf. Så kommer huset virkelig til sin ret, så må vi bare håbe der er nogen der synes det er ligeså skønt, som vi selv gør!


Rigtig god weekend til alle i blogland!

torsdag den 26. maj 2011

Suttesnore i shoppen!

Lidt inspireret af nogle forskellige suttesnore jeg har set bl.a. hos Mette og her! Så har jeg nu fået kreeret nogle stykker til min lille shop. Jeg har clearet med Mette at det er okay jeg sælger nogle, der er inspireret af hendes. De er jo selvfølgelig ikke magen til, og Mettes har lidt flere detaljer - tag et kig forbi hendes blog hvis du ikke kender hende :D Men tag også lige et kig forbi min Amio butik, hvis du kender en lille en der kunne bruge en sutteholder!






onsdag den 25. maj 2011

Jeg var den heldige vinder af "Muselbergs" give away med overraskelse!

Ja det var nemlig mig der vandt Julies fine give away. Udover den fine kosmetikpung, grydelapperne (perfekte til mit sommerhus) og den lyserøde klud, var der i pungen, en lille hæklet fisk, en Knudie, 4 hæklede blomster, et treo rør til 1 kroner. En rigtig dejlig give away, som jeg er rigtig glad for :D

Julie har bloggen Muselberg. Hvis du ikke kender den, så tag et kig forbi!


Jeg elsker pakker og det er så hyggeligt når der følger en lille besked med :D












tirsdag den 24. maj 2011

Nye varer i butikken - babyhue/hjelm!

Så er der en enkelt ny vare i min butik! Og der er snart flere på vej....


Denne gang er det en sød baby hue/hjelm til en lille pige, str. 6-12 mdr. Kig forbi! :D






I dag er der blomstens dag i min datters børnehave, og mor her havde da lige glemt, at jeg havde lovet at bage en kage. Så jeg fik lige kastet denne her bamse-blomster kage sammen kl. 6.30 i morges!!
Jeg synes faktisk det blev et okay resultat, af en lynkage at være :D







mandag den 23. maj 2011

det er ved at være sidste chance.... (støt Japan)

Hvis du vil støtte det katastrofe ramte Japan, ved at købe en af mine ting! Jeg har 1 tørklæde og nogle fine øreringe til salg på Amio. Når du køber en af disse varer, går pengene til Dansk Røde Kors, og direkte til Japan. Håber du vil kigge forbi Butik Sirianna!

1. juni tager jeg tingene af og de vil ikke længere blive solgt!

ørestikker med Japanske kirsebærblomster



tørklæde med Japansk kirsebærblomst


ørestikker med Japansk kirsebærblomst







Pakkeleg! Vil du være med??

I weekenden fik jeg denne pakke tilsendt fra Lene!
En masse fine ting, som min datter har set sig lun på, så mon ikke vi skal have lidt mor-datter hygge ud af den pakke.



Nu sender jeg så pakkelegen videre
vil du være med??

Reglerne er sådan, at de to første der skriver herunder sender jeg en pakke.
Når du har modtaget pakken, laver du et lignende indlæg, sender en pakke retur til mig og til de to første som skriver hos dig.

Så nu vil jeg gøre 3 pakker klar! Lene skal have en tilbage og de 2 hurtigste, får også en pakke hver!!

søndag den 22. maj 2011

Konfirmations/cupcake billedspam!

Nå i får dem lige allerede, billederne fra weekendens konfirmation, min næstældste nieces konfirmation!! Hun var så smuk og yndig, og jeg kan stadig ikke forstå at mine niecer er blevet næsten voksne allerede!!


I skal selvfølgelig også have billeder af de cupcakes, som jeg har lovet jer! Jeg må sige at det er de flotteste og mest velsmagende cupcakes jeg har kreeret indtil nu, så jeg er vældig stolt. Og min niece blev super glad for dem - det er jo det vigtigste :D


den øverste er selvfølgelig til Sofie


De lyserøde er chokoladekage og de gule er karamelkager (karamel-opskriften har jeg fået fra Stines blog!) Ovenpå er der vaniliefrosting (opskriften er fra dr. oetker)
Begge frostings er farvet med pastafarver. Jeg har påsat sukkerblomster og blade, som jeg har lavet af Royal icing (opskrift fra dr. oetker) og til sidst en lille fondant sommerfugl med lidt sølvglimmer!



Den smukke Broager kirke


Sofies hår havde hendes søster Marie sat. flot og hun er ikke engang frisør! Ja jeg var meget imponeret.


Min bror og konfirmanden, man kan tydelig se stoltheden hos farmand!


Han har virkelig også noget at være stolt af. Her med sine to ældste døtre Sofie og Marie. 
..........
og så har han endda 3 børn mere at være stolt af!


Jeg var heldig at få lov til at stå for borddækningen ( I LOVE IT!!!)
Så det får i også lidt billeder af









netop hjemvendt fra dejlig weekend med konfirmation .....

hygge med familien og nogle meget vellykkede konfirmations-cupcakes. Sukkerblomsterne jeg lavede forleden, blev flittigt brugt og sikke fine kagerne blev. Jeg lover at flere billeder følger i de kommende dage, af både konfirmationsfesten og kagerne. Men nu gælder det sofahygge, med dertil hørende cafe latte, chokolade, mac'en og tordenvejr udenfor :D


Der blev masser af sukkerblomster til overs, så mon ikke der bliver til en lille give away!

Jeg har også modtaget en hyggelig lille gave fra Lene. Hun skal have en tilbage, og 2 andre kan være heldige at få en gave fra mig (mere info følger.) Men hold godt øje med min blog, for det gælder om at være hurtig på tasterne, hvis du vil være med i "konkurrencen"!

Billeder af Lenes gave må i også have til gode!!

God regnvejrs søndag til alle!

onsdag den 18. maj 2011

Annas fine nye gummistøvler!

Jeg er altså blevet ret så lun på gul (ha ha det rimer) Og i Føtex havde de lige de gummistøvler, som skal sidde på min Annas små fødder det næste stykke tid. Dem må jeg lige vise! Anna er ligeså vild med dem, som jeg er, så de SKAL bare med hjem fra børnehave hver dag.



Lige en indskudt sidebemærkning...

Min mand synes ikke jeg må skrive så meget om vores hus salg her på bloggen, jeg ved ikke om jeg er enig. Men hvis nogen interesserede købere skulle læse med, så ER det altså et dejligt hus, som bare ikke passer til vores behov mere - DESVÆRRE! Det bliver med mange tårer, når vi skal væk herfra! Og dem som får "vores" hus, er meget heldige ;D
OVER AND OUT!
Godnat til alle i blogland og hvem der ellers måtte læse med.......

Andre menneskers meninger vs. vores valg!

Nå here goes.... et lille frustrationsindlæg + lidt billedspam af vores hyggelig gårdhave.

Midt i alt det her hus salg, så følger der altid en masse frustrationer. Først og fremmest vil jeg sige, at Jacob og jeg har tænkt ALT igennem mange gange. Gør vi nu det rigtige, og hvilke alternativer er der...osv.

Vi bor i en hyggelig provinsby, har en af de dejligste adresser i byen tæt på by og vand. Hele tiden under projekt hus salg spørger folk, "hvorfor vil i dog væk herfra", "ej i skal da ikke derud og bo" og hvad ved jeg? Og jo jeg kan godt forstå de spørger. Jeg giver dem ret i at vi bor godt og har et charmerende hus, men men men... jeg kunne lave en lang liste over alt det vi savner ved at bo her. Bl.a. at vi bor ved en stille vej, hvor vi ikke skal bekymre os om om vores børn render ud og bliver kørt ned, vi vil bo så vores børn kan cykle i skole (før de fylder 15), PLADS PLADS PLADS og et hus der er stort set vedligeholdelsesfrit.... ja jeg kunne blive ved.

Men essensen er, at jeg bliver så træt af at undskylde og forklarer hvorfor vi gerne vil flytte. Det er jo et valg vi har taget for lang tid siden, allermest for vores børns skyld, men selvfølgelig også for at vi skal have mere overskud til de vigtige ting i livet. Da vi flyttede ind her, var det vores drømmehus (mest mit), men vi har måtte sande, at med små børn og 10 tommelfingre, er der simpelthen for meget arbejde i det og for lidt plads.

DERFOR har vi valgt at flytte!!!
Så til ejendomsmæglere, fotografer, energikonsulenter, kollegaer, familie, venner og andre søde bekymrede mennesker.
Huset er til salg, i er velkomne til at købe det :D

Og JA vi gør det rigtige, i behøver ikke at spørge mere. Vi vil bare have lov til at glæde os over at vi forhåbentlig snart får vores lækre, vedligeholdelsesfrie (næsten), smukke, dejlige, store hus - tæt på den skole og børnehave som vi har valgt vores børn skal gå i - tæt på skov og hestefolde og kun 10 min. ind til den by vi bor i og vores arbejde!!

pheeew tak for den puster, godt man har en blog hvor man kan lukke lidt ud af og til, tak til dig der læste med.

Og så lidt billeder af vores hyggelige gårdhave, som vi vil nyde endnu en sommer







tirsdag den 17. maj 2011

Her kommer mutter med kost og spand...og overspringshandling!

Så er hytten snart cleanet, der bliver pyntet op med blomster både ude og inde! Og i morgen kommer ejendomsmægleren og kigger en gang til, vi skal have taget billeder af huset osv. osv. Men åh hvor er det bare presset, når alt bare skal se vildt godt ud og stråle, især i mit hjem...der er lang vej! Og ALT sejler måske igen i morgen, efter prinsessen på 3 kommer hjem fra børnehave. Jeg tror jeg vil give hende seletøj på!

Jeg kan gøre rent og gøre rent, men køkken og badeværelser er så nedslidt, at de bliver ved med at se lidt småsjuskede ud. Men det skifter vi altså ikke, når vi står og skal sælge!

Nå men min mor og hendes mand kom lige forbi med denne smukke buket pæoner (yndlingsblomster), som tak for at vi har passet deres hund! Perfekt timing, når vi skal have taget billeder.




nå det var den overspringshandling.... elsker min blog :D

her er en anden lille overspringshandling, som jeg elsker endnu højere