søndag den 30. januar 2011

En slange til kravlegården!


Ja meningen var faktisk at jeg ville lave en sengerand til kravlegården, men den blev lidt smal og jeg ville også gerne sy en slange. Så Sengeranden blev til en slange. En meget lang en af slagsen, så det var lidt omstændigt at fylde den med mad (pudefyld)!! Men nu er slangen mæt og ligger og hviler sig!!

Det ser ud til at slangen har spist sig mæt i både en flagranke, ugle og en bil.....
Halsen blev lidt kikset, så den fik lige en charmeklud på!



Sådan en blev det også til i dag


Inspireret af min niece der går i SFO har min datter og jeg lavet en lille lamineret pung! Jeg synes den er så sød. Den er nem for børn at være med til at lave, og den er nem at lave personlig!



lørdag den 29. januar 2011

Små farverige blomster på en pigearm!



Se nu her!!! Det var faktisk min datter Anna, der fandt på det. Hun havde set en pige i hendes børnehave lave disse små (meget enkle, men fine) blomster på perleplader. Og det måtte hun altså bare prøve, hjemme hos mor. Dejligt at hun opfanger sådan noget og lader sig inspirere. Hun må da have arvet mit krea-gen!! Vi sidder rigtig og hygger med perleplader for tiden. Der kan vi begge være med. Og nogle gange sidder jeg der længere end hende, fordi jeg faktisk også synes det er super sjovt !! 

Nå men ud af alle disse små blomster, lavede vi lige et perlearmbånd på en ny måde! Perfekt til en lille pyntesyg pige. Det fede er simpelthen det spontane farvevalg. Det elsker jeg hos børn, de tænker ikke for meget over tingene og derfor er de super gode til at sammesætte farver!!


fredag den 28. januar 2011

Look A Like

Ha ha ha ha hvor kunne jeg slet ikke tage Kenneth Bager seriøst i X-factor i dag (selvom han er super dygtig, respekt for ham)!

 Det var jo fuldstændig som at se Lars Hjortshøj i en parodi!!! De ligner hinanden og lyder som hinanden. Det er da den fedeste look a like, jeg længe har set. Var der mon andre der lagde mærke til det?? Ellers har jeg fundet et par billeder her, he he!! Det kunne da være jeg skulle starte min egen lille look a like side op her på bloggen!?


Åh jeg er ramt!


Her sidder jeg under dynen med computeren, for jeg er lige nede engang! Havde en dejlig dag igår med masser af overskud og lige pludselig fik jeg det dårligt og måtte lige ud og sige "ULRIK"! Øv hvor surt - jeg er blevet syg! Og så lige op til en dejlig weekend. Så i dag står den på hygge under dynen og cola!!

God weekend til alle!

onsdag den 26. januar 2011

Blomster....


Jeg fandt lige disse søde blomster i Føtex. De kostede 10 kr. pr. pose! I dag blev de tryllet om til 2 hårspænder.

tirsdag den 25. januar 2011

Give Away fra Vietnam


Så er det tid til endnu en Give Away!!


Midt i al oprydningen i mine krea ting, fandt jeg frem til en masse fine ting, som jeg købte da jeg boede 5 mdr. i Hanoi - Vietnam. Jeg var dernede i forbindelse med min uddannelse, hvor jeg var i praktik i en Vietnamesisk børnehave. 
Inde midt i Hanoi, fandt jeg en gade med en masse spændende ting for en kreamus som mig. Perler, silkebånd, papir og tegninger m.m. AKA. SLARAFFENLAND!!

Hvis du kunne tænke dig en lille bid af østen, så er det her du skal se med. I denne Give Away får du mange gaver i 'en - alt sammen fra Vietnam:

  •  1 lille æske med muslinger m. huller til f.eks. smykker.
  •  1 lille æske med blandede perler, bl.a. perler fra Halong Bugten i Nord Vietnam
  •  6 perlerør med både træperler og glasperler i brune og blågrønne nuancer
  •  2 tegninger af Vietnamesiske kvinder der arbejder
  •  2 stk satin/silkebånd a 2 m. i brun og lyseblå, begge med guldkant
  •  1 lille silkepung
  •  3 stk. rigtig fint papir ca. 10 x 10 cm. (det er det der er i bagrunden af teksten) - Kan evt. bruges til sættekasser el. lign.
Hvis du ønsker at vinde denne Give Away så skal du gøre således:

1 lod - Skriv en kommentar
2 lodder - kommentar og meld dig som fast læser
3 lodder - kommentar, fast læser og link til min side på din blog (brug billedet foroven :)

håber du vil være med

KH
Mette Kathrine



Jeg trækker lod d. 25. februar


Og nu er den pakket ind







Endnu en kosmetikpung!


Ja jeg er blevet lidt afhængig af at lave små punge, og endnu en fik jeg kreeret i weekenden. Jeg fandt lige en gammelbroche med en yndig rose, så den har fået en ny plads. Pungen er til en af mine niecer.

mandag den 24. januar 2011

Oprydning og sortering....ta daaaaa - har snart et nyt krearum!


Dagen i dag stod på oprydning og sortering i mit nye krearum. Æsker, kasser, skuffer og skabe blev fyldt med alt mit kreahappengut og nu venter et lækkert nyt krearum snart på at blive brugt! Aaahh der er nu lang vej endnu, men ih hvor jeg glæder mig. Igår fik vi lagt nyt gulv og i dag fandt jeg alle mine små kasser og æsker frem, satte mærkater på og puttede i kasser! Nu håber jeg bare jeg kan holde den fine orden. Det gør det lidt sjovere at være kreativ, når man ved hvor tingene er og de er lækre og indbydende!

lørdag den 22. januar 2011

Nu er det snart fastelavn!

Så er det snart fastelavn og min lille Anna har virkelig nået "prinsessealderen"! Så selvom mor forslog at hun kunne klæde sig ud som en fisk eller en pingvin, så endte det altså med en prinsesse - sikkert ligesom alle de andre piger i børnehaven. Men yndig er hun og i dag kom dragten med posten, det gjorde lykke i et lille prinsessehjerte. Og med lidt af mors make up, kunne det ikke blive meget bedre.



fredag den 21. januar 2011

hmmmm nu synes jeg da lige....

at mine billeder driller mig! Jeg ville egentlig lave et nyt profilbillede, men det ser mærkeligt ud når det kommer frem. End ikke det gamle virker....nå jeg må spørge min computerhaj (min mand) i morgen hvad der sker. Er der nogen der ved det er i velkomne til at lægge en besked! Gad vide om det virker her i indlægget???


...ja her ser det vidst fint ud...ej hvor mærkeligt!!

Endnu en lille pung!









Igår sov lille Valdemar hele dagen, så jeg nød rigtig at sidde ved symaskinen. Jeg skal snart se mine 5 nevøer og niecer, som bor i Jylland og de skal have en lille ting hver. Så jeg har været i fuld gang med at kreere! De 2 ældste tøser skal have en lille pung hver og de 3 yngste skal have flagranker til deres værelse! Men pyyyyh hvor det roder i min stue, jeg glæde mig til vi får lavet vores kontor/krearum færdigt i denne weekend.


God weekend!


torsdag den 20. januar 2011

Blog leg!





Jeg har modtaget en award, som er en lille blogleg der går ud på følgende:


Ved at acceptere denne pris vil jeg gøre følgende:

1. Tak og link tilbage til den person, der tildeltemig.
2. Del 8 ting om mig selv.
3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg for nylig har opdaget.
4. Kontakte de bloggere og fortælle dem om derespriser.

1. Tak til Mette som har givet mig prisen, hun har en super-blog på http://hjemmebacht.blogspot.com

2. 8 ting om mig:

  • Jeg hader edderkopper, men prøver at skjule det for min datter, som indtil videre ikke har overtaget mit "hader-edderkopper-gen"
  • Jeg er på sundhedstrip efter en graviditet og fødsel for 2 mdr. siden, men må altså synde med lidt fredagsslik for første gang i morgen!!
  • Jeg har engang trykket Remee i hånden efter en Sound of Seduction" koncert - MUMS!!!
  • Jeg har engang vundet en konkurrence i "luft guitar"
  • Jeg skrev altid mine opgaver af i naturfag i gymnasiet....
  • Jeg går for tiden og er ved at forberede barnedåb for min dejlige søn - temaet bliver biler.
  • Jeg har snart været sammen med min mand i 11 år og har været gift med ham i 1 1/2 år!
  • Da jeg var barn havde min mor og jeg en grøn Skoda, som vi drønede land og rige rundt i! Min bror har skrevet en sang om den....

3.Jeg giver awarden videre til:


Mette mette-fruhygge.blogspot.com som har en skøn blog med masser af lækre kreating, hun sælger også lidt engang imellem i hendes shop


Mie pralerier.blogspot.com som bl.a. er super god til at hækle


Maiken kreakullerogkrudtuglen.blogspot.com som har den mest fantastiske inspirerende blog. Hun var en stor grund til at jeg begyndte at blogge!


Christina krudtuglensmor.blogspot.com hun har en dejlig blog med mange forskellige kreaprojekter - hun har også en shop.


Ulla ulla-lullaby.blogspot.com som er dygtig til mange ting bl.a. nogle meget imponerende perleplader...!


Ingrid (Fjeldborg) lystadsvingen.blogspot.com som tager nogle super flotte billeder, bor i det lækreste hus og i det hele taget har en flot og inspirerende blog!


Kristina mikkelsbaer.blogspot.com som bl.a. laver nogle flotte ting til børn.


Trine trinesoehest.blogspot.com som bl.a. er rigtig dygtig med et par strikkepinde...!


4. Tillykke med awarden skønne damer, jeg kontakter jer.

onsdag den 19. januar 2011

Min dag i dag d. 19. januar!!


Min dag i dag - Ja der var egentlig nogle gardiner jeg skulle have købt, men det skippede jeg lige og venter til på lørdag, hvor jeg kan gå i byen (forhåbentlig) uden autostol og 7 kg tung baby i armen og købe foldegardiner til sommerhuset!

I stedet fik jeg ordnet nogle andre ting! Min lille dejlige dreng skal døbes i februar og derfor måtte invitationerne jo laves færdig og sendes afsted. Til det må jeg lige have en kop kaffe og et hurtigt kig i et ugeblad, inden arbejdet måtte begynde!

Jeg fik også gået en dejlig frisk tur ved vandet sammen med lillemanden i barnevognen - skønt!

Så lidt fik jeg da bestilt i dag!

Pyha - en lettelse!!!


PYHA!!! tak postbud! - for at du endelig nåede frem med det sengetøj jeg har købt brugt, til min datter! Det har været over en uge undervejs med posten, og jeg troede faktisk at jeg var blevet snydt. Jeg nåede at skrive til sælgeren om hun lige kunne høre på posthuset, om de havde mistet pakken. Men så i dag, lå det i min postkasse - PYHA - det er jeg rigtig glad for!!

Lidt blomster på en kedelig grå dag!!


Min "4 verdenshjørner" er sprunget ud og står og pryder vindueskarmen! Ude ved min hoveddør står 2 hyacinter klar på spring, for at byde velkommen - til hvem der nu måtte komme! 
Og i baghaven fandt jeg lige mine 2 oliventræer, der så taknemmeligt har overlivet vinteren med sne og frost. De har nu fået en ny plads, så de stolt kan blære sig for hele vejens træer, om at de altså er mere sejlivet end deres ejer troede.

søndag den 16. januar 2011

Små fine boliger!



Så blev der lige sat tre små huse i stand på en søndag! Se dem på tættere hold under etiketten "SÆTTEKASSER"


Sættekasser og billeder med Rie Elise Larsen papir



En lille pengeholderske blev til....


Mine veninde/kollega spurgte mig om jeg ville sy en pung til hende. Hun havde længe ledt efter sådan en pung, og det var ret svært at finde en præcis som hun ønskede sig. Så nu har jeg syet denne pung til hende, håber den bringer hende masser af held og masser af penge.....

lørdag den 15. januar 2011

En dag i sommerhuset


Her er lidt fotos fra vores sommerhus! Der kommer lidt nyt derud hver gang vi er derude. Nu har vi både ovn og køleskab, og mangler bare at få vores nye brændeovn sat op! Så skal den snart stå på weekend i sommerhus - vores eget sommerhus!


En af de første "rigtige" besøg i sommerhuset - gad vide hvornår vi tager derud og overnatter. Det bliver ihvertfald hyggeligt! I dag blev det til kaffe og gulerodskage og gardinophængning...


torsdag den 13. januar 2011

Mit nye krearum....


Da vi flyttede ind i vores hus, fik vi hurtigt lavet et dejligt kontor i vores kælderværelse. Men med tiden er det desværre mere blevet brugt til opbevaring og roderum. Nu skal det' være slut!! Vi ommøblerer, organiserer og indretter det lige 'en gang til. Jeg glæder mig til det står klart, og til at jeg kan sætte symaskinen på plads og komme igang. Jeg har købt kasser, bokse og dåser, så jeg kan få en lækker orden i alle mine kreaværktøjer. Min mand skal have kontor/computer i samme rum, og så skal vi ha et par madrasser som børnene kan hoppe på og gæsterne kan overnatte på.
Nå men for tiden ser det altså sådan ud.....rod rod rod.....!!!!!

Så blev der lagt nyt gulv. Et dejligt praktisk, pænt laminatgulv! De er altså ret pæne efterhånden og det er faktisk svært at se at det ikke er rigtigt træ!



Ny mødregruppe og babybio!

Onsdag mødtes jeg med min nye mødregruppe for første gang. Det tegner ganske godt, det er jo altid lidt spændende at se om det er nogen man svinger med!



I dag skal vi i baby bio og se "Klovn the movie". Det bliver skønt med en tur i biografen og forhåbentligt et rigtig godt grin og vel også 10 krummede tæer!

mandag den 10. januar 2011

Vinderen af ugens Give Away!



Tillykke Lotte - du blev den heldige vinder af den lyserøde suttesnor!!

Husk at tilmeld dig min lille konkurrence.....



Husk nu og meld dig som fast læser her på siden, når jeg når 20 læsere bliver der trukket lod om vinderen af min "Give away" - den søde lyserøde suttesnor! Indtil videre er der kun 'en der har meldt sig i konkurrencen! Se hvordan du deltager under "give away".

Hvis man ikke selv kan bruge den, er det jo en sød gaveide'!!




lørdag den 8. januar 2011

Kreakuller


Lidt forskelligt fra mit krea-gen

Kager og mums

Lagkage med Mariehønen Eviglad og Søren snegl - chokoladelagkage - cheesecake - Barbalillakage

Jeg har faktisk aldrig været et udpræget kagemenneske, men jeg elsker at bage/lave dem og ikke mindst udsmykke dem! Min sidste præstation var en Barbalillakage til min datters 3 års fødselsdag!
Men jeg er da også rigtig glad for at spise dem - de smager jo dejligt!!

Vores bryllupskage før og efter billede!


Min yndlingskage-dessert - Chokoladefondant
her tilberedt af mine yndlingskokke "Kys Kokken" (aka Johanne og Thomas)



fredag den 7. januar 2011

Flagranker og cupcakes


Se nu denne fine cupcake jeg fandt i Søstrene Grene! Den er jeg lidt vild med, min datter har ikke opdaget den endnu, så er det nemlig ikke sikkert jeg får den for mig selv!


Så har jeg fået syet et par flagranker, det er da det nemmeste i verden og de er jo vildt fede!






onsdag den 5. januar 2011

Give Away





Så kom jeg endelig igang med at sy i det nye år og det skal fejres med min første give away!! Det bliver til en suttesnor i lyserød og grå. Den er selvfølgelig til en lille pige. Hvis du ikke selv har en lille pige, kan den jo også bruges som en gave til en du kender. Bemærk den er til sutter uden "hank"!



Du deltager på følgende måde:

1 lod for en kommentar

2 lodder for en kommentar + at være/blive fast læser

3 lodder for en kommentar + fast læser + linker billedet af suttesnoren på din blog.


HUSK at skrive hvor mange lodder du deltager med!

Jeg trækker vinderen når jeg har 20 faste læsere!!!
 Kærlig hilsen
Mette

mandag den 3. januar 2011

Sytøj



Er efterhånden lidt vild med at sidde ved symaskinen! Denne pude er en altmuligt pude til Valdemar - f.eks til at sidde op ad i barnevognen!


Onsdag d. 6-1-2010
Efter en dejlig tur til stof og stil igår, kom jeg endelig igang med at sy igen. Jeg har holdt en lille pause - ja jeg havde lige lidt travlt med at føde og passe baby, men nu er Valdemar snart 2 måneder og jeg synes jeg kan se en rytme dukke op. Så lige nu ligger han og sover dejligt i sin barnevogn, så er der lige tid til at sy og opdaterer bloggen!

Her er hvad det blev til ved symaskinen i dag - jeg er ret stolt da jeg ikke er meget trænet ved symaskinen. Men i løbet af det sidste års tid er jeg dog blevet mere erfaren - dejligt, for det er så hyggeligt!!

Toiletpunge/tandbørsteopbevaring om man vil!

Denne er til mig selv - ih jeg har lært at sy lynlås i nu...juhuuu!!!

Bagsiden

Indersiden er voksdug, så der kan ligge make up eller en våd tandbørste i

Annas tandbørstepung 

lilla voksdug på indersiden



Suttesnore 

- jeg synes det er en fantastisk opfindelse. Jeg er bare ikke så meget til dem med træperler og lign.  Så er det jo godt man kan sy dem selv!


Suttesnor i sart grønblå med hvide prikker og Holly's bånd!
Månedens Give Away (Januar) - lyserød suttesnor med blomsterbaggrund












søndag den 2. januar 2011

Ugletosset


Som så mange andre er jeg meget tosset med ugler! Her har jeg lavet et ugleforhæng til mine børns klædeskab. Vi må se om der dukker flere ugler op her på siden......



Ugler til vores nevøer


Ugle til min niece