lørdag den 19. november 2011

Vær med til at gøre julen ekstra god, for børn på OUH!

Da jeg læste om denne ide hos Mette, så vidste jeg straks at jeg måtte deltage i sådan et fantastisk initiativ.
Brug dine kreative evner, til at gøre julen lidt sødere for de børn, der er indlagt på Odense Universitets Hospital i juledagene. Du kan læse mere og se hvordan du deltager lige her!


Grunden til at dette også ramte plet lige i mit hjerte, var at jeg i 2007 fødte min dejlige datter d. 22 december. Derfor lå vi jo på barselsgangen inden jul, men tog heldigvis hjem d. 24. december. Men jeg var lidt træt af udsigterne til at skulle fejre jul på Hospitalet. 

Selvom det ikke betød så meget for min datter dengang, så husker jeg alligevel hvor meget det betød som forældre, at Julemanden kom forbi med en bamse til min datter. "Julemanden" fortalte at han kom forbi på børneafdelingen for at dele bamser ud til de børn, der var indlagt juleaften. Og han synes da også at børnene på barselsgangen skulle have en lille bamse. Det er et minde der betyder SÅ meget for mig, og jeg kan kun forestille mig hvor meget det betyder for de familier, der har en lille guldklump der ikke har det lige så strålende, som min lille pige havde det.

Jeg håber vi er mange her i blogland, der vil deltage i dette fantastiske projekt!!

2 kommentarer:

Lene sagde ...

Synes også det er en dejlig ide, og har meldt mig!!

Karina sagde ...

Vi var indlagt i 8 døgn på neonatal efter vores søn var født, han var ikke født for tidligt, men var syg og dengang vidste vi ikke om vi fik ham med hjem. Det var 8 lange dage... men her sad jo forældre med deres små børn i månedsvis!! Glæder mig over Mettes initiativ, så dejligt at kunne gøre noget for andre :-)