tirsdag den 1. november 2011

Jeg er så stolt!


Denne skønne, skøre unge er min!! I lang tid har hun været trodsig og svær at have med at gøre...lang historie. Men kort sagt så er hun jo ved at udvikle sig selv, finde ud af hvem hun er og hvad hun kan, og det kræver lige lidt hysteriske anfald og store ord, så hun kan være sikker på at hendes mor og far forstår hvad hun mener!!  Men igår da jeg hentede hende i børnehaven, så gik hun uden noget ind og skiftede fra flyverdragt til jakke, var SÅ sød da vi kom hjem og har (for første gang) sovet uden ble i nat!

En helt ny Anna i huset, om end bare for en dag! Men dejligt at få lov at nyde sin lille/store pige som en glad og harmonisk pige i denne selvstændighedstid!



4 kommentarer:

Auvills univers sagde ...

Jeg vil ønske at min store sensible dreng også begynder at finde sig selv inden så længe. Ikke fordi han er specielt trodsig, men han tumler bare med for mange ting i sit lille kloge hoved indimellem og nogen gange skal der bare alt for lidt til at vælte hans verden. Åh, de kære børn og alle bekymringerne der følger mig...

Mette Kathrine sagde ...

det lyder fuldstændig som min datter! Ja bekymringerne kan man hurtig samle på, når man har små poder :D

Bebe/200procent sagde ...

Det kender vi også alt for godt - trods er der rigtigt meget af herhjemme for tiden af hele 2 børn på én gang. Men derfor er det også så fantastisk, når de ind imellem er i total harmoni som din datter i går :-) Og hun ser da for skøn ud (og fræk ;-)) på det billede!

Velkommen hos indretning med farver. sagde ...

Hvor lyder det dejligt:-)
Ja! de kære børn kan være svære at forstå ind imellem.
Men de er jo ens Guld...

Ha´en dejlig dag.

Knus Susi