mandag den 6. juni 2011

Det sidste nye fra symaskinen!

Tro det eller ej, jeg har stjålet mig lidt tid ved symaskinen på det sidste. Nu må jeg vidst hellere smide et par billeder ind, af mine kreationer! Noget er jeg mere stolt af end andet! 

Kjolen er jeg ret træt af!!! Som i sikkert kan se, gik det lidt galt for mig, da jeg skulle lave kanten i kraven. ØV!!!!! Men den kan jo altid bruges som legekjole og Anna ligger helt sikkert ikke mærke til fejlene.

Forleden var jeg i stof 2000 i Næstved, hvor jeg faldt over dette skønne stjernestof. Så der blev lige til et dynebetræk til Valdemar. (som han endnu ikke har sovet med, for pyha det er da alt for varmt til dyne)


Lidt a la Katvig, har jeg syet 2 striber nederst, som lukker betrækket så dynen ikke falder ud! Jeg synes det er sådan en genial måde at gøre det på. Og det måtte selvfølgelig laves i en kontrastfarve - min yndlingsfarve p.t. gul gul og atter gul!!


Jeg har også fået syet et sjovt tørklæde til mig selv. Når jeg siger sjovt, så er det pga. formen, som i kan se på billede 2. Men det fungerer vildt godt! Tørklædet er syet af blandet retrostof og alm. stof i harlekin tern. Dertil er der påsat en kant i en kontrastfarve.


hvor er det dog dejligt at få nået noget ved symaskinen. Jeg synes det er ved at være lang tid siden :D Man burde jo tage den med udendørs, så kunne det være det blev til noget!



8 kommentarer:

flet ogsjov sagde ...

Især tørklædet er jeg vild med, måske der kommer en diy på et tidspunkt til sådan en som mig ? Kan godt se det lidt, men er altså ikke en ørn ved symaskinen

HelleJescika sagde ...

Hvor er det nogle fine ting du har fået syet. Jeg er helt vild med kjolen. Mon det mønster kan gå til en 8- årige?
Tørklædet er så smukt.

Blomsterpigen sagde ...

Lækkert tørklæde! Fedt du har fået det lavet :) Vil også gerne se det på...

Mette Kathrine sagde ...

Flet og sjov - jeg er slet slet heller ikke en ørn på symaskinen. Jeg startede med at lave en skabelon i tykt karton (rombe/harlekin + sømrum) derefter tegnede jeg dem på stof og klippede ud. Jeg startede med den nederste spids i midten og bevægede mig opad. Ja så er det bare at sy dem sammen. Uden for 5. række, vender jeg romben og efter 3 rækker med den, vender jeg den endnu engang, og lader den gå ned i en spids. Bagpå har jeg syet et stykke koral/orange stof (det er syet ret mod ret. Vender tørklædet og syer til sidst kanten med bomber på. Jeg ved ikke om det er forståeligt, ellers spørger du bare. Pyha det er nok det tætteste jeg kommer på en DIY, for jeg tror ikke jeg skal lave flere. Det tager tid, men er ikke så svært.

Mette Kathrine sagde ...

Helle Jescika - ja den ville da være sød til en pige på 8. Mønsteret kan købes i stof og stil. Dette er en str. 4 år, jeg ved ikke hvor langt op den går.

Blomsterpigen. Ja jeg må lige få taget et billede med tørklædet på :D

Misemor sagde ...

Så smart å ta med symaskinen ut! Fine ting du har laget der. =)

Solsikke sagde ...

Superflotte ting, som du har syet!
Jeg syr ikke særlig meget selv, men du har inspireret mig til måske at springe ud i at sy et dynebetræk til lillemanden. :-)

Fortsat rigtig god aften!
Knus fra Solsikke

Mette Kathrine sagde ...

Misemor - ja det kunne man sagtens med en forlængerledning og en stor parasol :D

Solsikke - ja det er ret nemt. En god begynderting! Jeg plejer bare at tegne efter et babydynebetræk. Jeg tegner det lidt længere, så det kan lægges op med en bred kant i bunden.