mandag den 9. maj 2011

Ide til madpakken - "Abe boller"

Kender i det, at det godt kan være lidt svært at blive ved med at finde på noget spændende til ungernes madpakker!! Det skal jo være sundt og samtidig være superlækkert!! Hos Anna går de fleste ting rent ind, hvis de er pakket ind i en cupcakeform. I dag har jeg bagt nogle grove boller med æble og kanel, og en lille mandel på toppen. Det ligner en kage, men det er faktisk en super sund bolle, med kerner, frø og fuldkorn! Man kan jo bruge alle mulige forskellige forme og så kan de jo f.eks. hedde "prinsesse-", "Hello Kitty-", "spiderman-" eller "drageboller"!


Her er opskriften:
ca. 15 stk.

50g gær
1/2 dl lunkent vand
1-2 spsk olie
1 1/2 dl koldt vand
2 æg
1 1/2 tsk. salt
2 dl. grahamsmel
1 dl. hørfrø
1 dl. havregryn
1 dl. kerneblanding (urtekram laver mange forskellige, de er super gode og skal ikke sættes i blød)
Tilsæt hvedemel til dejen er klæg men sammenhængende.

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i lunkent vand.
Tilsæt olie, koldt vand + de øvrige ingredienser (mel til sidst).
Rør det hele sammen til det ser ud som på billedet herunder.
(Man kan også putte rosiner, revet gulerødder, nødder eller mørk chokolade i)

Dejen skal nu hæve i ca. 30 min. ved stuetemp. eller et lunt sted.


Nu kan du bruge ventetiden på at skære små æblestykker ud og drysse dem med lidt kanel. 






Put 1-2 stk. æble i hver form


Derefter fylder du dejen i formene, v.h.a. to spiseskeer (evt. dyppet i koldt vand, så slipper dejen nemmere) Efter en hævetid på 15. min, pensler du bollerne med æg og/eller mælk og sætter en mandel i toppen!


Nu skal de bages ca. 12-15 min. på 200 g. 
Lad dem køle af og så er de klar til at spise og er super gode i madpakken dagen efter til både børn og voksne!


Bon appetit!





4 kommentarer:

vibeke sagde ...

Super god ide. Jeg bliver helt sulten, så her går også rent ind :-)

Camilla sagde ...

Dem skal jeg helt bestemt prøve - rigtig god ide

sannepkunst sagde ...

Det var en god ide...haps til den og tak :)

Solsikke sagde ...

Ser SÅ gode ud!
De skal vist prøves en af dagene. :-)

Knus Solsikke