tirsdag den 8. februar 2011

Dagens bedrifter og kreative sysler!

Sikke en masse jeg har nået i dag! Først og fremmest fik jeg syet puder til min køkkenbænk i sommerhuset. Jeg synes faktisk de blev rigtig fine, så jeg glæder mig til at sætte den på plads når jeg kommer derud næste gang!


Jeg har netop købt en pakke med "Rie Elise Larsen" papir, og det blev rigtig taget i brug i dag. det blev til 2 sættekasser og 3 rammer/billeder til sommerhuset. Sættekasserne er købt hvidmalede, aaahhh det var dejligt nemt.

En af mødrene i min mødregruppe så min suttesnor med Hollys bånd og bestilte straks en, den kom til at se sådan ud!


Denne fine trøje og hue kan jeg ikke selv prale af. Det er min dygtige mor, der har strikket den. Valdemar skal have sættet på til sin barnedåb. Jeg fik dog sat knapper og bånd i, i dag.
Anna havde også et sæt på, som var lidt mere tøset! Det skal være dåbstøj, som kan gå i arv i vores familie. Kjolen er fra min mands familie, det var hans bedstemor der syede den! Jeg ELSKER arvegods!! Jeg sætter også dåbsbilleder af Valdemar, når vi når så langt. 

Anna

Det er simpelthen vildt som de to ligner hinanden....hi hi!!


5 kommentarer:

Lene sagde ...

Hvor er det nogle fine projekter du har fået lavet. Jeg har også købt disse kasser, og har forsøgt at både tapetsere og lime papir/tapet på, men når det tørrer op går papiret løs igen. Har du også samme problem? Jeg tænker at det maling der er brugt til kasserne måske kan være skyld i det. Hvad har du brugt?

Mette Kathrine sagde ...

åh nej, umiddelbart så det fint ud. Jeg lagde mærke til at der skulle en del lim til, før det hang fast. Men tror da stadig det sidder der.

Maiken sagde ...

WOW, sikke mange kreaprojekter til én dag! Sjovt at det lige præcis er nogle af de samme REL prints vi har valgt til sættekassen. Jeg kan se du også fik fingre i dem fra Netto - dejligt nemt!

Hvorigennem har du købt pakken med dit REL papir? Jeg plejer bare at købe ark enkeltvis hos min lokale papir-pusher. :o)

Mette Kathrine sagde ...

Maiken - Jeg købte REL papiret i en pakke med blandet papir til 99 kr. hos http://byogmy.dk/ fed fed netbutik!!!

Fargebarn/Husbygger i Klepp sagde ...

Så herlige settekasser og så mye fint du syr. Du er virkelig en produktiv kvinne! :)Og de papirene fra Rie Elise er virkelig en nytelse å se på.